fredag den 20. marts 2015

Fremlæggelsen

Hvordan selve fremlæggelsen tilrettelægges og organiseres, herunder spørgsmålet om den afsatte tid, beslutter man på den enkelte skole.

Dette er fra Sankt Birgitta på Lolland:

Når I skal fremlægge, så skal I overholde disse tider:
8. og 9. Klasse: 

1 elev : 15 minutter
2 elever : 25 minutter
3 elever : 35 minutter

Særligt for 7.klasse gælder:
1 elev : 7 minutte
2 elever : 15 minutter
3 elever : 20 minutter




FREMLÆGGELSE AF PROJEKTOPGAVE

DIN FREMLÆGGELSE KAN FORLØBE SÅDAN
• Forklar hvad emnet er, og hvorfor du har valgt det. Fortæl hvilken problemformulering du har arbejdet ud fra.
• Fortæl hvordan din fremlæggelse vil forløbe – fx ved at vise en disposition for fremlæggelsen.
• Gennemgå de forskellige pointer i dit oplæg og inddrag produktet.
• Afslut med en konklusion og en perspektivering. Her samler du op på, hvad du har været omkring i fremlæggelsen. Du konkluderer også på spørgsmålene i problemformuleringen.

TIPS OG TRICKS TIL EN GOD FREMLÆGGELSE
• Vær bevidst om, at du skal formidle et budskab til en målgruppe, nemlig dine klassekammerater.
• Vær velforberedt: øv dig, så du ikke skal læse op af et manuskript, men kan fortælle frit ud fra nogle stikord.
• Kig på tilhørerne – skab øjenkontakt og tænk på dit kropssprog.
• Tal højt og tydeligt.
• Sørg for at alle i gruppen deltager på lige fod. I skal have nogenlunde lige stor taletid. Respekter hinandens taletid og lad være med at afbryde hinanden.

OBS! Undlad at afslutte med spørgsmål fra tilhørerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar