mandag den 25. november 2019

Forside

Hvordan præsenterer du sit emne godt?

Tjo...

Når du afleverer så kommer censor og vejleder til at se din forside før du selv "står for skud" på selve fremlæggelsesdagen. Din forside kommer altså "ind ad døren" før dig.

Derfor er der vigtigt du laver en god forside.


  • Dit/ jeres fulde navn
  • Overemnet
  • Underemnet (jeres emne)
  • Illustration

Husk din illustration skal være tydelig, gerne i farver og den skal illustrerer dit emne.

mandag den 1. oktober 2018

Karakter og udtalelse

Når du er færdig med at fremlægge din projektopgave, så vurderer din vejleder sammen med en uvildig lærer/ censor, hvad du skal have for din præsentation.
De ser på hele projektopgaveforløbet, alle elementerne, og altså ikke kun din tid på “scenen”.

Hvis du går i 7. Klasse, får du en mundtlig evaluering og karakter.

Hvis du går i 8. Klasse, får du en skriftlig evaluering og en karakter.

Hvis du går i 9. Klasse, får du en skriftlig udtalelse, og en karakter, som du får på dit eksamensbevis.

Den kunne se sådan ud, hvis du går i 8.klasse:




Selvvalgt emne: 
Menneskehandel 

Problemformulering:
Hvad er menneskehandel og hvor udbredt er det? Hvad er konsekvenserne ved menneskehandel for ofrene? Hvad bliver der gjort for at stoppe menneskehandel? Hvor og hvordan skal man sætte ind så menneskehandel bliver et unødvendigt valg for mennesker?

Fagligt indhold
Jeres kildeoptegnelse er problematisk, og I opgiver hele avisen 'Information' som noget I har styr på...
Du virker som om du gennem hele processen får fin indsigt i emnet.
Valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer: I mangler en ægte ekspert på området, som I kan få hjælp af, interviewe og give jer en endnu mere indgående viden og fordybelse indenfor menneskehandel.
Valg og brug af kilder og materialer: Jeg vil anbefale mere indsigt i materialer inden ugen går i gang

Arbejdsproces
Indkredsning og formulering af problemstilling gik godt for jeres gruppe, og I er endt med at komme godt rundt om emnet.
I forhold til arbejdsprocessens forskellige faser, så mener jeg, du godt kunne få mere ud af at indsamle kilder (jeg tænker primært litteratur på området). Det er ikke et mål i sig selv at 'blive hurtigt færdig' som du skriver i din logbog, men målet bør mere være at komme til bunds i et problem.
Afgrænsning af projektopgavens indhold er gået godt i forhold til den formulerede problemstilling.

Kreativt produkt
En god ide til at visualisere jeres holdning til emnet. I har mange gode selvproducerede produkter med i fremlæggelsen, og arbejder godt mht æstetik og formål. Når jeg har spurgt ind til udførelse i arbejdsprocessen så har I virket overvejende og overbevisende omkring jeres valg. 
Fremstilling af det kreative produkt er gået godt, men havde en lidt 'bumpet start' på vejen, hvor I fik spildt tiden fremfor at fik tænkt jer om. I bruger ikke jeres kreative produkt i fremlæggelsen, men siger lidt om jeres holdning til emnet med det. Hvis I havde brugt det i forbindelse med jeres konklusion havde det givet mere mening.


Fremlæggelsen
Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen er gået godt for jer.
I har lavet en god disposition, hvor I kommer omkring alle jeres spørgsmål i problemformuleringen.
Valg og brug af udtryks- og formidlingsform: I benytter både power point og film til at videregive jeres viden, og det gør I rigtig godt.  Jo længere vi kommer ind i fremlæggelsen, jo mere afslappet virker du. Du fremstår til at have godt styr på emnet, og man kan mærke, du er engageret i emnet.
Der er meget mange faktuelle oplysninger, og I mangler måske at gå skridtet videre og komme med holdninger undervejs. I gentager jer selv et par gange.


Valg og brug af udtryks- og formidlingsform: I benytter både power point og film til at videregive jeres viden, og det gør I rigtig godt, og du taler roligt og artikulerer tydeligt, men du kommer ikke ind på dine kilder, og det skal du. Du skal vise du kan brug dem aktivt, og være kritisk, eller selv have en holdning til dem.

Til næste gang
Gå tidligere i gang med at indsamle viden og kilder.
Planlæg tiden og opgaverne.


Samlet karakter: 10

onsdag den 3. februar 2016

Andre hjemmesider...

Den basale viden om projektopgaveformen finder du her på bloggen, men vil du læse mere, eller vil du ha' det på en anden måde kan du lede her:

Har din skole adgang til clioonline så kan du læse om projektopgaven her

clio om projektopgave

EMU (gratis)

Link til emu

Lidt mere kryptisk læsning:

undervisningsministeriets hjemmeside

Loven:
meget er lagt op til fortolkning på de enkelte skoler

fredag den 27. november 2015

Deadlines



Fredag den 29/11 klokken 12.00 senest skal du aflevere:

Forside
Original problemformulering (godkendt med gyldige underskrifter)
Disposition for fremlæggelse
Kreativt produkt
Litteraturliste/ kildeliste

Husk det er i to eksemplarer (en til din vejleder og en til din censor)
Fredag den 29. marts klokken 12.00 senest skal du aflevere:

Forside
Original problemformulering (godkendt med gyldige underskrifter)
Disposition for fremlæggelse
Kreativt produkt
Litteraturliste/ kildeliste

HUSK det skal være i to eksemplarer...

Tidsfrister for projektopgaven

Fredag skal vi vide hvem du arbejder sammen.

Mandag skal vi vide hvad jeres overemne er.

Fredag den 1. november skal vi senest have jeres problemformulering med underskrift.

Projektugen er fra mandag den 25. til fredag den 29. november

Fredag den 29/11 klokken 12.00 senest skal du aflevere:

Forside
Original problemformulering (godkendt med gyldige underskrifter)
Disposition for fremlæggelse
Kreativt produkt
Litteraturliste/ kildeliste

mandag den 2. december fremlægges der, ligeledes tirsdag den 2. december

mandag den 9. november 2015

Planlægningen af projektugen

Planlægning og struktur er vigtig for denne form for arbejde, for ellers når du ikke at komme i mål med alle de mange elementer der er i projektet.

Fase 1: problemet.
Her formulerer du din problemformulering

Fase 2: indsamling af viden 

Som absolut minimum skal du have:

  • Læst en bog om emnet
  • Læs en artikel fra en avis/netavis om dit emne
  • Set en video fra youtube
  • Set en udsendelse fra tv eller en film om emnet
  • Læst på en relevant hjemmeside (altså  www.lmsspiseforstyrrelser.dk eller lign.) som særligt passer til dit emne.
  • Talt med et relevant menneske om dit emne
Fase 3: bearbejdning af viden
Nu skal du sammen med din gruppe beslutte, hvad du skal bruge din viden til. Skal du fremlægge din viden ved hjælp af powerpoint og små stikordskort? Skal du lave en film om dit emne? Skal du sammenligne din spørgeskemaundersøgelse med skolens politik på området? 

Fase 4: fremlæg din viden
Før du står på gulvet foran de andre og fremlægger dit projekt, så har du været igennem:

At øve sig, så man kan sit stof
Produceret virkemidler, for at tydeliggøre dit emne (plakater, powerpoint, model, kreativt produkt...)
Se mere under 'fremlæggelser'